Eleverne læser som aldrig før

På Kongeådalens Efterskole er der de seneste 8 måneder blevet bladret noget flittigere i biblioteksbøgerne. Og hvorfor så det? Jo, for der er nemlig blevet indført læsebånd. Altså; eleverne skal hver morgen mandag til torsdag læse i 25 minutter – i en bog, de selv har valgt. Noget, der har mangle fordele, hvis man spørger både elever, lærere og ledelse.

 

En lille indsats med et stort udbytte

Lærernes rolle i læsebåndet er at hjælpe eleverne med at finde passende læsestof, inspirere til nyt, hvis der er brug for det og følge med i de såkaldte læse-logbøger. De sørger selvfølgelig også for digitale løsninger og andre hjælpemidler til de elever, som har behovet.

Martha Overgaard, som er engelsklærer og ansvarlig for skolens engelsk-læsebånd, fik øjnene op for konceptet efter at have været på kursus i undervisningsdifferentiering.

Her lærte hun, at forskningen viser, der er et stort udbytte ved bare 15 minutters sammenhængende læsning om dagen; Det giver større ordforråd, et bedre flow i sproget, bedre læsere og på mange forskellige måder et styrket sprog.

 

Fordybelse, mod og læselyst

Martha har da også allerede oplevet, at modet hos nogle er vokset, når det gælder om at række hånden op og sige noget i engelsktimerne. Om det skyldes den ekstra læsning, ved hun ikke – men der er gode grunde til at tro det, for størstedelen af eleverne har taget godt i mod læsebåndet:

”Når man ser, at langt de fleste rent faktisk fordyber sig i det, må det jo også give noget. Det gør en forskel, at det er interessebaseret. At det ikke er noget, jeg har bestemt, de skulle læse.”

Noget tyder også på, at det ikke kun er forstanderen og lærerne, der synes, det er en god ide. For Falke Dalnæs Andersen fra 10. klasse har det i hvert fald også haft en positiv virkning:

”Jeg er – i min fritid – begyndt at læse lidt mere af mig selv. Jeg genfandt en lyst til at læse, som jeg lidt havde glemt. Mit ordforråd vokser. Pludselig kan man genkende ord, når du har stødt på det flere gange. Det er fedt.”

Et styrket sprog og bedre læseevner
Som skole og ”dannelses-institution” holder efterskolen altid øje med, hvad der – udover den faglige ballast – er vigtigt at få med i bagagen. Skolens forstander Niels Birkmand har sat læsebånd på skoleskemaet af flere årsager.

Han oplever for det første, at unge bliver dårligere og dårligere til at læse – især lange tekster. Derfor mener han, det er nødvendigt at øve sig i at læse mere, uanset ens niveau. Noget andet er sproget, som bliver mindre udtryksfuldt og nuanceret. Han er ikke i tvivl om, hvad hans bud på løsningen er:

”Hvor finder man et mere nuanceret sprog? Det gør man i litteraturen og poesien. Man læser generelt for lidt litteratur. Noget som alle mennesker ellers har rigtig meget glæde af – også unge mennesker. Vi tror, det er en god idé! Og så længe, vi gør det, fortsætter vi. Ja, og så er det bare en hyggelig måde at starte dagen på.”

 

Et stille afbræk i det travle efterskoleliv

Spørger man eleverne, synes de også, at læsebåndet er en hyggelig aktivitet og en god start på dagen. Falke Dalnæs Andersen havde før skolestart ikke hørt om læsebånd – og syntes ærlig talt, det lød halvkedeligt. Efter de første måneders læsning må han dog sande, at virkeligheden er en anden:

”Efter vi er begyndt, er det faktisk hyggeligt nok. Man er typisk lidt træt om morgenen, så det er dejligt at komme i gang i sit eget tempo. Jeg sidder altid i vores opholdsstue og læser. I sofaen. Det er faktisk ret rart, at der bare er helt stille, selvom vi er så mange samlet i opholdsstuen. Det er ikke så tit, det sker på efterskolen ellers.”

Se flere historier